30274284
ØREAKUPUNKTUR

Hvad er AuriculoTerapi ?
Auriculoterapi, også kaldet øreakupunktur, er en vestlig medicinsk behandlingsteknik, der benytter ørets reflekszoner. Når du behandler med auriculoterapi, giver du årsagsbehandling, hvilket gør behandlingsmetoden dybdegående og virkningen vedvarende.
Øreakupunktur er et microsystem, som benytter øret til at behandle hele kroppens ubalancer. Hvert lille punkt i øret svarer til et område af kroppen. Når man ser mennesket i øret, skal man forestille sig en babykrop i fosterstilling med hovedet nedad. Selve hovedet er placeret i øreflippen, rygraden løber langs den hårde kant, og organerne er placeret i midten i ørets fordybning. Herudfra er kroppens organer, muskler, nerver, skelet og de forskellige hjernekirtler placeret. Når man kender til disse placeringer og sammenholder dem med patientens ubalance eller lidelse, kan man finde frem til, hvor der skal behandles. Når man har et problem, vil lidelsen altså afsløres i øret.

Der behandles bla. for skader i skeletmuskulaturen (ryg, nakke, hofte, skuldre mm), for arvæv, nervesmerter, hovedtraumer (hjernerystelse, piskesmæld) og andre psykiske traumer, allergier, fordøjelsesproblemer, luftvejslidelser og hudproblemer. 

Øreakupunkturen går rigtig godt i spænd med kraniosakralterapi.

Behandlingen kan tage fra 30 min - 1 time.